Danish

Hvad er IIH – Idiopatisk Intrakraniel Hypertension?
Idiopatisk intrakraniel hypertension (IIH) er en tilstand, hvor væsketrykket i kraniet er for højt.

Idiopatisk = Sygdom opstået af sig selv

Intrakraniel = Inde i kraniet

Hypertension = Overtryk

Hvem får IIH?

IIH er en relativ sjælden sygdom. Hvert år udvikler ca. 50 danskere IIH. Sygdommen kan opstå i alle aldre uansat køn og vægt. Risikoen for at udvikle sygdommen er dog 10-20 gange større, for overvægtige kvinder i den kønsmodne alder.

Hvorfor opstår IIH?
Ingen ved præcist, hvorfor væsketrykket i kraniet er for højt hos mennesker med IIH. Normalt producerer hjernen cirka ½ liter væske i døgnet. Væsken passerer gennem hjernen og ud til hjernens overflade, hvor der dannes et beskyttende, stødabsorberede væskelag ud mod kranievæggen. Den mængde hjernevæske, der dannes, vil hele tiden blive optaget og ført bort med blodet, således at væskeindholdet i hovedet under normale forhold holdes konstant. Kraniet er en lukket kasse lavet af knoglevæv. Hvis indholdet i kassen øges, vil kraniet ikke kunne give efter og trykket derinde vil hurtigt begynde at stige. Noget tyder på, at det er mængden af hjernevæske, der er øget hos mennesker med IIH. Der skyldes muligvis en nedsat evne til at optage og føre hjernevæsken væk fra hjernen. Ingen ved, hvorfor denne evne pludselig er nedsat.

Hvad er symptomerne?
Symptomerne er forskellige fra person til person. De hyppigste symptomer er:

  • Hovedpine
    Tågesyn
    Kortvarig flimren/sorte pletter for øjnene
    Dobbeltsyn
    Kvalme
    Pulserende/susende lyd for ørene
    Dårlig korttidshukommelse
    Svimmelhed

Hvor længe varer sygdommen?
Det er forskelligt fra person til person, hvor længe sygdommen varer. Nogle bliver raske i løbet af et par måneder, andre i løbet af nogle år. Det er ikke muligt at forudsige, hvem der får et kort sygdomsforløb, og hvem der får et langt sygdomsforløb. De fleste vil under sygdommen kunne holde symptomerne nede med medicin. Cirka hver 10. vil få sygdommen igen senere i livet.

Hvordan stilles diagnosen?
MR-skanning:
En MR-skanning af hjernen kan udelukke andre årsager til det høje tryk. Ved IIH vil skanningen være normal.

Lumbalpunktur:
Med lumbalpunktur (også kaldet ryg-væskeprøve) indføres en tynd nål i rygmarvskanalen i lænderyggen. Kanalen er iforbundet med hulrummet i kraniet. En trykmåler tilsluttes nålen og kan måle trykket i hulrummet. Efterfølgende tappes få ml hjernevæske ud gennem nålen til videre undersøgelser. Nålen fjernes efterfølgende.

Øjenundersøgelse:
Synsnerven forbinder hjernen med øjet. Nerven vil hos mange med IIH blive påvirket af det høje tryk i kraniet. Øjenlægen vil i så fald kunne se, at synsnerven inde i øjet er hævet. Det kaldes papilødem. Hvis man gennem længere tid har papilødem, kan synet blive beskadiget. Øjenlægen har nogle særlige metoder til at undersøge for synsskader.

Hvordan behandles IIH?
Der findes ingen medicin, som én gang for alle kan helbrede en person med IIH. I stedet findes medicin, der kan holde trykket i kraniet nede, indtil sygdommen forsvinder af sig selv.

Diamox (acetazolamid):
Tabletter der nedsætter produktionen af hjernevæske.

Furix (furosemid):
Vanddrivende medicin, der øger udskillelsen af væske fra kroppen. Da udskillelsen af salt også øges, skal man sammen med Furix tage en saltholdig tablet (Kaleorid).

Smertestillende medicin:
Det kan nogle gange være nødvendigt at tage smertestillende medicin (f.eks. Panodil, Ipren eller Kodimagnyl) på dage, hvor hovedpinen er særlig slem. Dog kan Smertestillende medicin i sig selv give hovedpine, hvis det anvendes gennem længere tid. Man bør derfor rådføre sig med sin læge, hvis denne type medicin skal anvendes.

Vægttab:
Vejer man for meget, kan et vægttab være med til at nedsætte trykket i kraniet.

Operation:
Viser det sig, at den medicinske behandling ikke er tilstrækkelig, kan det være nødvendigt at indoperere et dræn. Et dræn er en tynd plastikslange, der ligger skjult under huden og strækker sig fra hovedet og ned til bughulen. Drænet nedsætter kranietrykket ved at føre den overskydende hjernevæske ned i bughulen, hvor væsken optages i blodbanen.

Er IIH farligt?
IIH er ikke en livstruende sygdom, men synet kan tage varig skade. Synsevnen bliver meget nedsat på det ene eller begge øjne hos ca. hver 20. person med sygdommen. Risikoen for synsskader nedsættes, hvis trykket holdes nede med behandling. Det er derfor vigtigt, at man tager den medicin neurologen anbefaler og kommer til de aftalte kontrolbesøg både hos neurologen og øjenlægen.

Er IIH arveligt/smitter det?
Der er indtil videre intet der tyder på, at IIH er arveligt. Det betyder, at man ikke kan give sygdommen videre til sine børn. IIH smitter heller ikke.

Hvordan kan jeg få mere at vide om IIH?
Der findes desværre hverken dansk litteratur eller en officiel dansk patientforening for mennesker med IIH. Har du spørgsmål er du derfor velkommen til at tage kontakt til Dansk Hovedpinecenter på tlf. 43 23 20 63.

Denne tekst, er gaflet fra Glostrup Hospital’s website